Hvad forventer vi og hvad kan du forvente?

En god gast

Vores forventninger

På Ydun går vi meget op i at gasterne ombord trives godt. For at dette kan lade sig gøre, kræver det at ALLE bidrager til fællesskabet. Vi lever tæt ombord og som hovedregel kan du spørge dig selv et par gange om dagen: “Har jeg gjort mit bedste for at holde orden, hjælpe til og tage min tørn?”

Derudover leder vi efter gaster som opfylder nedenstående kriterier:

  • Du rydder op efter dig selv
  • Du tager en tørn for holdet
  • Du gør en indsats for at gøre noget godt for dine med-gaster
  • Du er åben overfor forskelligheder
  • Du er socialt begavet – på Ydun rummer vi alle aldre og alle typer, så du skal kunne agere med og overfor forskellige mennesker
  • Du har selvindsigt nok til selv at se hvornår det er DIN tur til at gøre en indsats? Om det er at løbe gulvet over, tørre et bord af, hjælpe en med-gast, gøre båden ren, handle ind osv. 

Hvad kan du forvente?

Du kan og skal forvente at du indgår i et tæt fællesskab. 

Du skal kunne gebærde dig sammen med andre mennesker, fra hele landet, i alle aldre, begge køn og med forskellig overbevisning.

Det vigtigste på Ydun er, at vi oplever og tager på eventyr. Det er muligt at vi deler os op i flere hold fordi nogle vil noget mere, vildere, anderledes – eller bare i et andet tempo end andre. Og det er fair. Vi behøver ikke allesammen lave det samme.  

Du må forvente at vi møder modstand – det kan være noget går i stykker undervejs. På havet og i det miljø vi opholder os slides alt i stykker med en hastighed der overgår enhver forventning. Det kan være en motor der brækker ned, strøm der driller, vinden ikke blæser, det regner, en Dinghy der punkterer og meget mere.

Som Troels Kløvedal har udtalt: Det eneste der er sikkert på en båd er, at alting på et tidspunkt går i stykker.

Men du skal også forvente at få de fedeste oplevelser, se de smukkeste solnedgange, opleve natur og kultur du aldrig havde troet eksisterede, opleve at kede dig, være træt, måske søsyg, opleve frustration over at andre ikke forstår dig eller du ikke forstår dem, at ting ikke kan fixes her og nu, at vi er i det her sammen og at vi må løse de udfordringer vi møder – sammen….

Så hvis du er “navlepiller” og syntes ting er synd for dig – skal du nok blive hjemme.

Du kommer til at “lære” at sejle – også selvom du sejler i forvejen. Det kan ikke undgås at der er forskel på hvordan din båd virker og hvordan Ydun styres. 

Der skal du sige til dig selv:  Har jeg lyst til at lære? Har jeg lyst til at få af vide at noget kan gøres bedre? Vendinger, sætte sejl, knob og meget mere trænes igen og igen for at vi kan det – også når det er mørkt, du er træt og våd.

Kan du sige til dig selv at få af vide at noget kan blive bedre ikke er en “skideballe”, irettesættelse eller “voksenskældud” – men simpelthen bare et spørgsmål at blive bedre og kunne løse opgaverne.

Jeg forventer at du har taget stilling til tingene inden du ansøger om en plads på Ydun. Jeg forventer også at du melder dig når jeg spørger hvem vil sejle, hvem vil i masten, hvem vil sejle Dinghy, hvem sætter sejle og meget mere. Dem der stå bagerst og kigger  – de lære det ikke.

Jeg vil lære dig at sejle en stor yacht – hvis du har lyst.

Men hvis du tror at du ved bedre og du har styr på alt – så bliv hjemme eller søg på en anden båd.

Ombord på Ydun

Nul tolerance reglerne

Alkohol politik

Det skal være trygt at sejle med og på Ydun. Derfor drikkes der ikke alkohol når vi sejler.

Rygning

Der ryges ikke på Ydun. Hvis du ikke kan undvære tobak, bør du overveje en anden båd.

Stoffer

Selvsagt er al form for narkotika forbudt på Ydun. Der er ingen gradbøjning af dette

Spas

Udover disse regler, så er der rigeligt med tolerance til at have det sjovt og nyde et par kolde øl når vi kommer i havn